|
|
|
Metoden
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Venteliste til behandling
|
|
|
|
Allergi – en refleks i underbevidstheden
Alle alarmsignaler blinker rødt og sender faresignaler op til hjernen, når vi oplever angstprovokerende situationer. Små børn er særligt udsatte, for de ved ikke endnu, hvordan de skal fortolke noget faretruende.
Hele den traumatiske oplevelse, inklusive den pollen der er i luften i situationen, lægger hjernen ned i en skuffe, som der står "overhængende fare" på. Den bliver åbnet hver gang, der er pollen i luften - og så udløses reaktionen.
Allergi er med andre ord i bund og grund ikke andet end en refleks i underbevidstheden, der udløser en kropslig reaktion, hvor kroppen forsøger at skille sig af med de ting, den anser for farlig, og advare os om, at det farlige materiale er til stede, så vi kan flygte væk fra faren.
To parallelle processer
, der tilsammen udgør et gennembrud i behandling af allergi, gør, at man kan ændre på en ubevidst reaktion.
I den ene skaffer man sig med kinesiologiske redskaber adgang til underbevidstheden. Det er en meget simpel metode, der foregår ved fuld bevidsthed, og som på ingen måde betyder, at man skal til at grave rundt i sin fortid. Man løfter blot helt gelinde sløret for på hvilket tidspunkt i livet, den angstprovokerende hændelse har fundet sted.
I den anden lige så simple proces fortæller man hjernen: "Du er fejlinformeret. Det, som du for mange år siden tolkede som en overhængende fare, var i virkeligheden bare en lille rift. Og så var der i øvrigt også noget ganske harmløst pollen i luften".
Så siger hjernen: "Nå ja, det var en fejl. Den situation skal naturligvis ud af skuffen, som der står "overhængende fare" på. Når hjernen ikke længere kan se noget farligt ved situationen, holder kroppen op med at reagere. Derfor ser vi også næsten hver gang, at de allergiske symptomer forsvinder eller mindskes betydeligt mens vi behandler.
|
|
|
|
|
|
